Gryderet med kylling, bacon og porrer
Opskriften giver 4 personer
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Server med enten 400 g pasta eller 1200 g kartofler.
Hvis du vil servere kartofler til retten, skal du starte med at skrælle eller skrubbe dem og sætte dem til at koge.
Steg baconternene sprøde på en pande eller i gryden. Tag dem op, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Krydr kyllingefileterne med salt og peber, og brun dem ved høj varme i resten af baconfedtet. Er der for meget fedt, kan du hælde lidt fra, og er der for lidt, kan du tilføje lidt olie til panden/gryden. Tag kyllingen op, når det er brunet af.
Skyl og rens porrerne grundigt, imens kyllingen brunes af. Skær porrerne i tynde skiver. Skru ned til svag-middel varme, og steg porrerne i lidt olie, til de er bløde og faldet sammen.
Hvis du vil servere retten med pasta til, skal du koge det efter anvisningen på pakken nu.
Tilsæt vand og hønsebouillonterningerne, og skru op for varmen, til det simrer. Lad det simrer, til bouillonterningerne er opløst. Tilsæt dernæst fløde og citronsaft, og krydr med salt og peber.
Kom kyllingerne tilbage i flødesovsen, og lad det simrer til kyllingen er mør. Skyl persille, hak det, og rør det i retten. Smag til med salt og peber, og drys gryderetten med den sprøde bacon inden servering.