Nem grøntsagsgratin med skinke
Opskriften giver 4 personer
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 180 grader.
Skyl squashen, og flæk den på langs. Skrab de våde kerner i midten ud, og skær den herefter i små tern. Skyl peberfrugten, og skær de hvide kerner og hinder fra. Skær også peberfrugten i små tern. Pil rødløg, og snit det fint. Skyl purløg, tør det godt, klip eller hak det fint.
Del æggene i hvider og blommer, og sørg for, at hviderne kommer op i en helt ren skål. Rør æggeblommerne sammen med mornaysauce og salt. Rør skinkestrimler og alle grøntsagerne i, og krydr med peber.
Pisk æggehviderne helt stive, og fold dem dernæst forsigtigt i æggeblommeblandingen. Kom gratinmassen op i et smurt ildfast fad, og drys med rasp. Bag den i 20-25 minutter, til den er gylden og gennembagt.
Server med rugbrød, smør og cherrytomater til.