Snickerskage
Kage, peanuts, karamel og chokolade = lækker konfektkage der virkelig tilfredsstiller den søde tand.
Opskriften giver 50 Stykker
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Pisk smør og sukker grundigt sammen, det er lettest, hvis smørret er blødt.
Æggene piskes i, et ad gangen. Olivenolien piskes i.
Mel og bagepulver blandes og sigtes i, lidt ad gangen, røres det ind i dejen.
Fordel dejen i ovnens bradepande, den kan med fordel være dækket med bagepapir.
Fordel peanuts på hele overfladen.
Bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 17 min. til det dufter af ristede peanuts og du kan stikke i kagen, uden der hænger dej ved.
Karamellen laves imens kagen er i ovnen. Det hele blandes i en tykbundet gryde og koges op. Koges i 8 min. Sænk varmen, efterhånden som den koger ind. Fordel karamellen på den varme kage.
Lad kagen blive helt kold før den overtrækkes med chokolade. Den kan med fordel sættes i køleskabet til næste dag, da en helt kold kage vil få chokoladen til at størkne hurtigere.
2/3 af chokoladen smeltes over vandbad. Den sidste trediedel hakkes meget fint. Når chokoladen er helt smeltet og tyndtflydende tages skålen af varmen og pak gerne et viskestykke om bunden for at holde på varmen. Hæld den sidste finhakkede del af chokoladen i. Rør så den fordeles, vent lidt og rør med pauser imellem til al chokoladen er smeltet. Hvis det ikke smelter kan den ultrakort kommes over varmen igen. Det samme, hvis siderne begynder at størkne, men ellers er det bedst at undgå mere varme.
Fordel chokoladen hurtigt over kagen med en dejskraber.
Kagen serveres i stykker på størrelse a'la en snickersbar. Nyd...