Sådan indtaster du en opskrift

Du skal igennem 5 trin når du indtaster en opskrift. Se her hvad du skal gøre

Når du indtaster en opskrift er der nogle ting du skal tage stilling til, da næringsberegningen af opskriften kan afhænge af det. Her på siden kan du læse lidt om de forskellige trin du skal igennem, inden din opskrift er gemt på opskriftsamleren.dk.

Opskriftens data

For at undgå at du skal starte helt forfra hver gang du evt. oplever afbrydelse undervejs, så gemmes det du indtaste til din opskrift i det der kaldes "localstorage" i din browser. Det er et sted i din browser som med lidt god vilje kan sammenlignes med cookies.
Hvis du ikke ønsker at opskriftsamleren.dk indsætter din nye opskrifts oplysninger i din browsers localstorage, så skal du IKKE indtaste opskrifter på opskriftsamleren.dk. Opskrifter kan IKKE indtastes uden at denne funktion virker eller bruges.

Trin 1 - Oplysninger om navn, beskrivelse og visning af opskriften

I første trin skal du skrive nogle oplysninger om opskriftens navn. Du må meget gerne skrive en kort beskrivelse af opskriften også.
Det er også i dette trin du kan vælge hvem der i første omgang må kunne se din opskrift:
  1. Privat opskrift
    Kun du kan se opskriften. Hvis du har venner eller familie som er dine kontakter, kan du senere vælge at dele opskriften med dem. Dette kan du dog først gøre når du har færdigindtastet opskriften og klikker på "Del med dine kontakter", som findes over opskriften.
  2. Kun for andre brugere af opskriften
    Hvis du vælger denne, kan opskriften kun ses hvis man er logget ind på opskriftsamleren.dk.
  3. Kan ses af alle
    Klik her, hvis din opskrift skal kunne ses af alle - også selvom de ikke er logget ind på opskriftsamleren.dk.
Vær opmærksom på, at opskrifter hvor beskrivelse af fremgangsmåden er meget korte, automatisk vil blive indstillet til "Privat opskrift".

Trin 2 - Kategorier, Private kategorier og temaer

I dette trin vælger du hvilke kategorier din opskrift skal tilhøre. Du kan være op til 10 kategorier.
Hvis opskriften passer til ét af temaerne, så kan du også lægge den deri.

Trin 3 - Ingredienser/fødevarer

Her skal du vælge de ingredienser som opskriften skal indeholde. Som noget nyt, kan du også vælge iblandt andre opskrifter og dermed bruge dem som ingredienser.
Når du skal vælge en fødevare, så vil du opleve at der kan ligge mange forskellige varianer af den samme fødevare. Vælg den der passer bedst til din opskrift. For at hjælpe dig med at vælge den rigtige fødevare er der både kildangivelse samt energiindhold og kalorier.

Navngivning af ingrediensen

Det er vigtigt at du er opmærksom på, at når du vælger en fødevare, så kan du omdøbe den til noget andet. Fokusér på fødevarens næringsværdier i stedet.

Indstillinger for beregning af næringsværdier

For at gøre næringsberegningen mere præcis, kan du lave indstillinger til de fødevarer som du vælger. Du kan f.eks. have skjulte ingredienser, eller ingredienser der ikke regnes med i næringsberegningen. 
Her er et eksempel:
  • Du vil gerne skrive i ingredienslisten at der skal bruges 1 liter fritureolie til fritering. Men maden "suger" jo ikke en hel liter olie under tilberedningen.
    Løsning: Vælg en olie og tilføj den til din opskrift. Skriv 1 ltr i felterne for mængde.
    Klik nu på symbolet der ligner en lommeregner, så den markeres i rød farve. Olien medtages nu ikke i næringsberegningen.
    Noget olie vil der dog blive optaget. Måske har du hældt olien tilbage i flasken og ved hvor meget der er er forsvundet undervejs?

    Vælg nu olien igen og tilføj den til opskriften. Denne gang skrive du den mængde som reelt er blevet optaget i maden under fritering. Klik så på symbolet der ligner et øje, så den markeres i rød farve. Det betyder at ingrediensen er en skjult ingrediens, men regnes med i beregningen.

Trin 4 - Fremgangsmåde

Her kan du beskrive hvordan man skal bruge fødevarerne i opskriften. Skriv gerne en udførlig beskrivelse.
Hvis du har valgt at din opskrift skal være privat, har det selvfølgelig kun betydning for dig, hvad der står i beskrivelsen. Men hvis du deler din private opskrift med nogle af dine kontakter, kan det måske være en idé med en beskrivelse.

Vær opmærksom på, at opskrifter med meget korte beskrivelser af fremgangsmåde, automatisk vil blive indstillet som "Privat opskrift".

Trin 5 - Indstillinger til beregningen

Her i dette trin kan du indstille forskellige informationer om opskriften, f.eks. hvor lang bagetid, hvor mange portioner opskriften giver osv.
Mange af disse oplysninger bruges i næringsberegningen af opskriften.
Angivelsen af portioner, stk. osv. bruges bl.a. til at beregne opskriftens GDA (Guidline Daily Amount). Hvis dette ikke er oplyst, beregnes der ikke GDA.

Næringsberegninger på opskriftsamleren.dk er foretaget ved brug af brugernes egne indtastede ingredienser (f.eks. varedeklarationer), data fra © Fødevaredatabanken (Fødevareinstituttet, DTU), version 7, 2008, © Fødevaredata (https://frida.fooddata.dk), version 4, 2019, samt version 5.2, 2024. Alle beregninger, samt beregnede tal og informationer vedr. diæter - såsom LCHF og lignende, skal derfor betragtes som vejledende.

© 2012-2025, Opskriftsamleren.dk