Boller i pose
Meget nemt og uden griseri, kan man lave lækre luftige boller, med dejen æltet og langtidshævet i en pose. Start om aftenen og bag næste morgen....
Ingredienser
1 | spsk | Olivenolie |
1 | dl | Havregryn |
2 | dl | Vand |
2 | dl | Vand |
1 | dl | Vand |
25 | g | Gær |
2 | spsk | Flydende honning |
1 | dl | Fuldkornsspeltmel |
2 | dl | Sigtemel |
2 | tsk | Salt, f.eks. Il fornaia |
5 | dl | Hvedemel |

Brug en stor frysepose på 11 liter. Fordel 1-2 spsk olivenolie godt i posen.
Kog en havregrød af 1 dl. fine havregryn og 2 dl vand. Jeg hælder det i en dyb tallerken og giver det 2 min. i microovnen ved fuld effekt. Rør 1 dl vand i, til at afkøle grøden og hæld den over i posen og tilsæt 1 dl. vand mere til posen.
Hæld 1 dl vand i den stadig varme tallerken og rør gæren ud i denne (tjek at den ikke er for varm). Den hældes over i posen med havregrødsblandingen, tjek også at den ikke er for varm.
Hæld honning i posen og derefter fuldkornsspeltmel, sigtemel og salt. Ælt det godt sammen. Hæld 5 dl hvedemel i og ælt igen godt sammen.
Stil i køleskabet til næste morgen.
Tag posen med den kolde dej ud af køleskabet. Hæld dejen ind midt i posen og klip bunden op, derefter siden. Klem boller af med en fast spartel/dejskraber smurt med olie og læg dem på bagepapir.
Hæver 30 min, imens ovnen varmes op til 250 grader. Pensles forsigtigt med vand. Bages midt i ovnen i ca. 15-18 min. Smid evt. 1 dl. vand ind i bunden af ovnen efter 5 min. for at skabe dampeffekt, hvilket giver en sprødere skorpe.
250 °C 15 minutter
Næringsindhold pr. 100 g | |
Energi | 919 kJ |
Kalorier | 219 kcal |
Fedt | 2 g |
- mættede | < 1 g |
- enkeltumættede | < 1 g |
- flerumættede | < 1 g |
Kulhydrater | 44 g |
- heraf sukker | < 1 g |
Kostfibre | 3 g |
Protein | 6 g |
Salt | < 1 g |
Anslåede værdier |
Guideline Daily Amount (GDA)
(Vejledende dagligt indtag)
Ved indtagelse af 1 boller (80,765 g)