Kartoffelkage
Tynde skiver kartoffel lagt i lag med mozarella og parmesan giver flødestuvede kartofler konkurrence

Ingredienser
2 | kg | kartofler i tynde skiver |
2 | stk | løg i tynde skiver |
150 | g | smør |
4 | fed | knust hvidløg |
2 | stk | hele mozarella |
100 | g | revet parmesan |
lidt mælk |

Løgene skæres i tynde skiver og lægges i koldt vand.
Smelt smørret og læg de knuste hvidløg heri. Lad smørret med hvidløg trække lidt.
Riv mozarellaen på et groft rivejern, og parmesanosten på et fint rivejern.
I en ikke alt for stor bradepande lægges kartoffelskiver, løgringe, mozarella og parmesan i tynde lag. Dryp lidt af smørret over hvert lag og drys med lidt salt og peber.
Slut af med kartofler og dryp med lidt mælk og det sidste smør.
Stil bradepanden i ovnen i ca. 1 time. Læg et stykke alufolie over kartoflerne, hvis de er ved at brænde på.
210 °C 60 minutter
Næringsindhold pr. 100 g | |
Energi | 697 kJ |
Kalorier | 167 kcal |
Fedt | 9 g |
- mættede | 6 g |
- enkeltumættede | 2 g |
- flerumættede | < 1 g |
Kulhydrater | 17 g |
- heraf sukker | - |
Kostfibre | 1 g |
Protein | 6 g |
Salt | - |
Anslåede værdier |
Guideline Daily Amount (GDA)
(Vejledende dagligt indtag)
Ved indtagelse af 1 portioner (414 g)