
Lad chiafrøene trække i 1 dl. af vandet - rør lidt ind imellem.
Opløs gæren i cheasy fraichen (eller andet surmælksprodukt) og ibland de sidste 2 dl. vand og øvrige ingredienser - husk chiafrøene (inkl. vandet) når de er blevet lidt geleagtige.
Ælt dejen grundigt, gerne på røremaskine.
Dæk skålen med et viskestykke eller et låg, og lad dejen hæve køligt natten over.
Tag dejen over i en brødform og lad hæve lunt i 1 times tid. Hævetid er afhængig af hvor kold dejen er.
Bag brødet i ovnen ved 180 grader. Jeg bruger sjældent ur når jeg bager brød, i stedet bruger jeg stegetermometer. Det skal vise 99 grader, når vi taler om lyst fuldkornsbrød.
TIP:
Hvis ikke du har tid til at vente på at brødet hæver natten over, kan du anvende 50 g. gær. Lad dejen hæve i en time i skålen,og derefter i en halv time i formen, før det bages.