Proteinrigt rugbrød, 2. dag (færdigt)
Rugbrød bagt på surdej med frø, kerner og soyaprotein.
Opskriften giver 41 skiver
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Start med at tage 200 g af dejen fra dag 1 fra, og rør den sammen med den surdej du har i køleskabet.
Hæld herefter vand, øl og sirup i en skål, og rør proteinpulveret ud heri. Det bliver en tyk og klistret masse, som røres i grunddejen.
Tilsæt kerner og frø og rør dejen godt sammen, til de er jævnt fordelt.
Hæld dejen i en lille brødform/sandkageform med teflonbelægning eller silikone. Har du ikke sådan en form, kan du bruge en almindelig brødform, og blot smøre den med en lille smule smør.
Jævn dejen ud med en våd dejskraber, så den får en plan overflade og drys med 5 g af hver slags frø.
Beklæd formen med husholdningsfilm, og lad den hæve på køkkenbordet i 6-8 timer.
Brødet bages i en forvarmet ovn ved 150 °C (varmluft) i 1 time og 15 min. Sæt en bradepande med vand ind i ovnen når du bager brødet. Herved sikre du at skorpen ikke bliver alt for hård og krummen for tør.
Når brødet er færdigbagt - lyder hult, når du banker på bunden - tages det ud og pakkes ind i et vådt viskestykke. Dette er et trick, jeg har lært af en bager, som også skulle hjælpe med at holde på fugten i brødet. Lad det ligge med viskestykket om i 30-45 min., hvorefter det køles færdigt af på en bagerist inden det skæres ud eller pakkes væk i en plastikpose.